
Beton injicering er en effektiv metode til at tætne revner, samlinger og svage punkter i beton- og murværkskonstruktioner. Hos Tagtech Danmark anvender vi beton injicering, når der opstår problemer med vandindtrængning, fugt eller begyndende skader i fundamenter, kældre, vægge og betondæk. Ved at injicere specialudviklede materialer direkte ind i revnerne stoppes vandet dér, hvor problemet opstår, og konstruktionen genoprettes uden omfattende nedrivning.
Metoden er særligt velegnet til både private og erhvervsejendomme, hvor man ønsker en skånsom og effektiv løsning. Beton injicering kan bruges både forebyggende og som reparation, og den sikrer en langtidsholdbar tætning, der beskytter bygningen mod yderligere skader og forlænger konstruktionens levetid.




